Silhorko-Eurowater

aparte design, Grafisk design, Wordpress & Umbraco

Silhorko-Eurowater
har arbejdet med behandling af vand til industrivirksomheder, institutioner og private husholdninger siden 1936 og er specialister i vandbehandling. Silhorko’s aktiviteter er stadig koncentreret omkring udvikling, fremstilling og markedsføring af komplette løsninger inden for vandbehandling. Løsningerne er typisk baseret på automatiske anlæg, som seriefremstilles i fleksible modulsystemer.

Produkterne er af meget høj kvalitet. Løsninger, materialevalg og processer optimeres til stadighed i tæt samarbejde med leverandører. Deres mange års erfaring og seriefremstillingen betyder, at kunder er garanteret driftsikre anlæg, kort leveringstid og konkurrencedygtige priser.

aparte har bidraget med design og den grafiske produktion af en lang række materialer til international markedsføring af Silhorko-Eurowater. Vi har lagt vægt på at skabe en ensartet linje i alle materialer og præsenterer produkterne på en troværdig og kvalitetsbevidst måde. Vi har udarbejdet en designramme, som kan rumme de forskellige grafiske udtryk og den digitale markedsføring.

Hvor brochureserien har fokus på det enkelte produkt i en international markedsføring, anvendes forskellige typer postere, plakater og bannere primært på messer. Selve annoncekonceptet og produktionen af annoncer foregår i en lang række lande.

Endelig har aparte bidraget med design og programmering af hjemmesiden, således der er en sammenhængende linje i kommunikationen. På hjemmesiden er der desuden lagt vægt på et omfattende referencebibliotek, der underbygger Silhorkos produkter.

Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+Print this pageEmail this to someone