Godt spørgsmål!
Et kort svar kunne være: “Nej, især ikke hvis du bruger lidt sund fornuft”!
Læs mere herunder…
Wi-Fi i hverdagen
Snakken om Wi-Fi og stråling bliver ofte vældig dramatisk, mere end den behøver at være.
Det er vigtigt at bruge sund fornuft i sin omgang med trådløse enheder, men der er store forskelle, og derfor giver det god mening at skelne mellem de meget kraftige radiopåvirkninger og de langt svagere signaler, vi møder i hverdagen fra trådløst udstyr.
Så det er meget hjælpsomt at forstå, hvad Wi-Fi faktisk er, fremfor at lade frygten styre.
Den “ikke-ioniserende” stråling
Wi-Fi bruger “ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling“, som er den lavenergetiske (altså med lav energi udstråling) del af spektret. Den har ikke energi nok til direkte at slå elektroner løs fra atomer eller ødelægge genetisk materiale i celler.
Det er en vigtig forskel fra “ioniserende stråling” som f.eks. røntgen, der netop kan skade væv på en helt anden måde. Sundhedsstyrelsen placerer Wi-Fi i området omkring 2,4 og 5 GHz, altså i samme brede familie som radio- og mikrobølger, mens røntgen ligger ekstremt meget højere i frekvens og energi.
Vand bliver varmt
Når radio- og mikrobølger påvirker væv, handler den kendte fysiske effekt først og fremmest om varme, ikke om at molekyler eller DNA bliver kemisk ændret på samme måde som ved ioniserende stråling. Derfor kan man godt bruge vand som et enkelt billede: vandholdigt væv kan optage en lille del af energien som varme, men hvor meget det betyder, afhænger helt af styrken på signalet. Det er også derfor, en mobiltelefon kan gøre øret eller kinden varm ved tæt brug, og hvorfor der findes grænseværdier for trådløst udstyr, så opvarmningen holdes på et sikkert niveau.
Og det er ‘hemmeligheden’ bag en mikrobølgeovns evne til at varme mad og drikke!
Er mikrobølgeovne så farlige at benytte?: Læs mere
Sammenlignelige kilder
Det kan være nyttigt at sammenligne Wi-Fi med andre kilder, vi møder til daglig. Sundhedsstyrelsen nævner blandt andet FM-radio omkring 100 MHz, Bluetooth omkring 2,4 GHz, mobiltelefoner omkring 700 MHz til 3,5 GHz og mikrobølgeovne omkring 2,4 GHz, så frekvens alene siger ikke nok om risikoen; styrke og brugssituation betyder meget.
Kræftens Bekæmpelse beskriver, at forskningen samlet set ikke peger på, at almindelig brug af mobiltelefon eller udsættelse for trådløse netværk i hjemmet og på arbejdspladsen giver en øget kræftrisiko, selv om der fortsat forskes på området.sst+1
Brug sund fornuft
Den mest jordnære tilgang er derfor sund fornuft. Eksponeringen falder hurtigt med afstanden til kilden
Eksempelvis udstråler en router fire meter væk 16 gange mindre end en router én meter væk, mens en router ti meter væk bidrager 100 gange mindre. Derfor er det fornuftigt at placere routeren lidt væk fra steder, hvor man opholder sig i mange timer ad gangen, undgå at have den stående helt tæt på sengen eller arbejdsstolen og vælge kabel til stationære enheder, når det er nemt og praktisk.
Målet er selvfølgeligt ikke at fjerne al trådløs teknologi fra hverdagen.
Det realistiske valg er at bruge trådløst udstryr fornuftigt, oplyst og uden panik: Hold lidt afstand, undgå unødig tæt kontakt hele tiden, og husk at almindelig Wi-Fi-brug efter den nuværende viden hører til blandt de meget svage eksponeringer i vores hverdag.
Brug for hjælp til dit wifi?
Så kontakt Mads!
